Adam O. læser op fra sin to-binds serie "Troldenes Tid" og fortæller om bøgernes univers samt om sin egen arbejds- og tegneproces. Bagefter skal deltagerne selv skabe deres egen fiktive verden og tegne et kort over den.
Serien følger drengen Jonas, der rejser ind i den ukendte og magiske verden Ur for at finde sin forsvundne lillesøster Liv. Undervejs over Dukkernes Dal og ind i Marionetskoven opdager han, at maskinvæsnet Apparatus er ved at æde hele Ur op, og at dets hærgen kaster lange skygger tilbage til Jorden.





















































