Olivia er en original dansk musical, der sætter fokus på en ung pige, som kæmper med angst. Efter sin mors mystiske død flytter hun sammen med sin far til Køge, en by hvor mange kvinder engang blev brændt som hekse.
Her begynder uforklarlige ting at ske. Olivia opdager nye sider af sig selv, magien vækkes, og gamle hemmeligheder begynder at træde frem, mens mørke kræfter kommer tættere på. Det er en fortælling om at finde sig selv og at slippe sin frygt, og den henvender sig til publikum på tværs af generationer.





































































