Tai Chi, også kaldet Taiji, er en indre kinesisk kampkunst, hvor rooting, grounding og yielding står centralt, både i selvforsvar og i hverdagen. På denne workshop undervises i Master Sam Tams 37 shortform, en form der oprindeligt stammer fra Yang Ban Hou.
Undervisningen starter fra formens begyndelse, så alle kan være med, og den tilpasses de tilmeldtes niveau. Fokus er på struktur, lethed, shifting og Qi. Der bruges også lidt tid på standing meditation, der skal danne fundamentet, og enkelte pushhands- eller partnerøvelser i Sam Tams system, hvor yielding er i centrum.
Workshoppen er for dig, der ikke kan finde tid til et fast hold i hverdagen, eller som vil dykke dybere ned i det, du allerede kender. Alle niveauer er velkomne.



















































































