Kulturhuset Brønden inviterer de allermindste og deres bamser til gratis drop-in biografeftermiddag. Hver måned viser huset en film, som kan være en sjov børneklassiker eller en film om de tanker, oplevelser og følelser, der fylder meget for små børn.
Bamsebio er for børn i alderen 2-6 år, men bamser i alle aldre er velkomne. Voksne er også velkomne, og de må gerne tage en bamse med.












































































