Det tjekkiske ensemble Spitfire Company kommer til København med forestillingen Antiwords. Et bryggeri og en forfulgt politiker, som er et alter ego af Václav Havel selv, mødes på scenen i en absurd og humoristisk historie.
To skuespillerinder, en kasse ægte tjekkisk øl og store originale masker bærer forestillingen. Den har været vist mange steder i Europa og Nordamerica og i Asien og har blandt andet fået en nominering til Total Theatre-prisen ved Edinburgh Fringe 2015. Efter forestillingen inviteres gæsterne til reception.























































