Den danske sangerinde og komponist Astrid Engberg inviterer til en særlig opførelse af sit nye album Cracks i Thorvaldsens smukke forhal. Koncerten er en del af Vinterjazz 2027, og Astrid optræder med et udvidet band i en one-night-only-opførelse.
Albummet, der har fået seks stjerner i GAFFA og fem stjerner fra Politiken, bevæger sig mod et mere folkeligt og akustisk jazzunivers. Det handler om nærvær og opmærksomhed på de små øjeblikke, mange går forbi. Aftenen i de historiske rammer er tænkt som en invitation til at sænke tempoet og lade musikken folde sig ud.

















































