Babysalmesang er et musikalsk fællesskab for børn og voksne i Flintholm Kirke. Der synges børnesange og salmer, leges med rim og remser, fortælles historier i babyhøjde og blæses sæbebobler.
Holdet er for de lidt større babyer, hvor der er plads til nysgerrighed og leg, når I går på opdagelse i trommer, rasleæg og faldskærm. Der er plads til både begejstring og babygråd, og bagefter kan de voksne hygge sig med kaffe, mens de små får mad.


























































