Baseball5 er en hurtig og enkel version af baseball, hvor der spilles uden bat og handske. Det er et sportstilbud, hvor tempoet er højt, og hvor både nybegyndere og folk med erfaring med boldspil er velkomne.
Her er fællesskab og gode oplevelser lige så vigtige som point og teknik. Spillet foregår på hold med deltagere af alle køn, så det er en god måde at røre sig, møde nye mennesker og måske opdage et skjult talent.









































































