Et åbent kreativt værksted i Sankt Matthæus Kirke for dig, der har lyst til samvær og et projekt at arbejde med, også hvis hverdagen lige nu er svær. Du kan male, lave akvarel, strikke eller lave linoleumstryk.
Der er både tid til at fordybe sig og til at snakke med andre, og der står varm kaffe klar. Har du lyst, kan du lave ting til dig selv eller til nogen, du holder af, eller bidrage til arbejdet for Mariatjenesten, Mother Theresa Klubben og nødherberget i Mariakirken.

















































































