Syværkstedet på Telefonfabrikken er et åbent værksted, hvor du kan arbejde med dine egne syprojekter, finde inspiration og være en del af et kreativt fællesskab.
Værkstedet er for dig, der har basal erfaring med nål, tråd og symaskine. Der er altid en værkstedsansvarlig til stede, som kan hjælpe og vejlede, så du kan tage fat på projekter, der kan være svære at lave derhjemme.










































































