Game Changers er et fredagshold for børn og unge med særlige behov, hvor man kan være præcis den, man er. Her handler det ikke om at præstere eller være hurtigst, men om at være med, bevæge sig og have det sjovt i sit eget tempo.
Holdet arbejder med bevægelse, samarbejde og små personlige sejre. Der er en tryg ramme med genkendelig struktur, tydelige voksne og plads til pauser, både til dage med masser af energi og dage, hvor det bare handler om at være til stede. Eventet arrangeres af Albertslund BasketBall Klub.



































































