Hockey for børn i årgang U10 og U12, arrangeret af Vestegnens Hockey Klub. Træningen foregår på små hold med mange trænere, så hvert barn får plads til at blive hørt og set.
Udover træningen laver klubben aktiviteter på tværs af holdene, så spillerne lærer hinanden at kende. Holdene er blandede, så både piger og drenge er velkomne. Spillerne på både U10 og U12 kæmper om Danmarksmesterskaberne og tager mindst én udenlandstur om året.



























































