Er du vild med Italien og det italienske køkken? Her kombineres madlavning med sproglæring i en hyggelig og afslappet atmosfære. Federica Iozzo, der er italiener med rødder i Toscana, guider dig gennem en kulinarisk oplevelse, hvor du selv laver mad, lærer noget om italiensk kultur og sprog og til sidst nyder dine hjemmelavede retter i godt selskab.
Workshoppen er til nybegyndere og til dig, der har et grundlæggende kendskab til italiensk. Du lærer om italiensk madkultur og gastronomi og bliver bedre til sproget gennem en praktisk tilgang. Fortæl gerne på forhånd, hvis du har allergier.



























































