Har du en forkærlighed for Italien og god mad? Her kombineres madlavning med italiensk sprog i en hyggelig og afslappet atmosfære. Hver gang lærer du at lave en ny ret, og der lægges vægt på hjemmelavet pasta, antipasti, supper og andre typiske retter fra Toscana og omkringliggende regioner.
Kurset undervises af italienske Federica Iozzo, der har rødder i Toscana og nu underviser i italiensk med fokus på mad og det sociale samvær omkring et godt måltid. Du lærer om italiensk madkultur og gastronomi, bliver bedre til sproget og nyder selv det, du har lavet.
Kurset er for nybegyndere og for dig, der har et grundlæggende kendskab til italiensk.














































































