Et dansehold for både let øvede og øvede unge og voksne dansere. Undervisningen starter med opvarmning og jazzteknik, og derefter arbejder I med øvelser og små dele af koreografier, inspireret især af jazz og andre dansestilarter.
Holdet passer til dig, der har danset før, eller som er i nogenlunde form og har lyst til at kaste dig over forskellige trin og musikgenrer. Maria, der er underviser og uddannet ved Alvin Ailey American Dance Center i New York, står for holdet.


































































