Julen har mange historier, og i denne fortællekoncert dykker man ned i dem sammen med musik. Det handler om julens sagn, julegaver, juletræet og nisserne, og om spørgsmål som hvor julemanden kommer fra, og hvornår Jesus egentlig blev født.
Medvirkende er kontrabassist og sanger Ida Hvid, saxofonist Jesper Løvdal og historiker Majken Astrup. Koncerten er en underholdende oplevelse for børn i alderen 8-13 år, som gerne må tage deres søskende og forældre med.



























































