Koriosum og Genklang synger julen ind i Frederiksholm Kirke. Koriosum er et kor med 28 sangere, der synger a cappella under ledelse af dirigent Niels Bosworth. Koret har i nogle år holdt deres julekoncert i kirken, og i år får de selskab af Genklang fra Kulturskolen Roskilde.
Programmet spænder bredt: salmer, carols, julekalendersange, rytmisk pop og viser samt nordiske julesange og amerikansk julerock. Genklang har også sange skrevet af deres korledere, Camilla Tiedt og Pernille Marstrand. Det lover en julekoncert med dejlig lyd og sjove overraskelser.























































