Til en hyggelig og kreativ aften laver du dine egne unikke keramikting af stentøjsler. Der er inspiration til halloween, fx uhyggelige kopper eller vægophæng, men du kan også lave juleophæng.
Du behøver ikke have erfaring med keramik, for underviser Josephine Soline guider dig hele vejen. Undervejs introduceres du til forskellige håndmodelleringsteknikker, og bagefter kan du vælge mellem tre glasurfarver. Josephine Soline står for brænding og glasering af din kreation.



















































