Lyd fylder meget i hverdagen, og det kan både trætte kroppen og sindet. Her inviteres du til et sanseligt lydbad i kirkerummet, hvor du kan lade dig omslutte af bløde, drømmende lyde fra singing bowls, chimes, rain sticks og flere andre instrumenter.
Du bestemmer selv, om du vil sidde på en kirkebænk eller ligge på en yogamåtte under et varmt, blødt tæppe. Undervejs blandes oplæsning af bl.a. digtsamlinger med rolige lydsekvenser, der sendes ud i rummet. Der kræves ingen forudsætninger, så du kan bare komme, som du er.































































