Madland Symposium samler bevægelsens frontløbere til en dag om lokale og resiliente madsystemer. Symposiet bygger på erfaringerne fra det seneste år og skal styrke den fællesskabsdrevne madsystemforandring på tværs af jord, hav, mad og mennesker.
Programmet handler blandt andet om, hvordan kommunale madpolitikker kan bruges som strategiske forandringsgreb, hvad den nyeste forskning peger på, og hvilke forretningsmodeller der kan udfordre de etablerede strukturer i madsektoren.
Marie Sainabou Jeng, stifter og leder af Madland, tager ordet ved velkomsten. Derudover medvirker Josephine Ottesen, Marcus Feldthaus, Gitte Hesselbæk Breum, Rasmus Dose Sandorff, Peters Gartneri, Mia Maja Hansson, Livia Urban Swart Haaland og Kiri Campbell.
Dagen er åben for alle, uanset om du er madprofessionel, jordbruger eller nysgerrig madborger. Du kan deltage i hele programmet eller i dele af det, herunder en fællesfrokost hos Kitchen Collective og et programmøde for Nordisk Symposium for lokale og resiliente madsystemer 2027.













































