Et gratis hold for dig, der vil holde kroppen i gang, hovedet klart og fællesskabet stærkt. Holdet henvender sig til seniorer, der har fri i dagtimerne, og foregår i trygge og hyggelige rammer sammen med andre aktive seniorer.
Du kan selv vælge, om du vil deltage i en eller begge træningsdele. Første del er opvarmning, puls og styrke med alt fra dansesekvenser og balancetræning til styrke og fleksibilitet. Anden del er stræk, yoga, balance og mobilitet, og den slutter med en stille stund med fokus på nærvær og afspænding. Alle kan være med, uanset niveau.
















































































