Musikalsk Legestue er en leg- og musikstund for de mindste, hvor musikken er udgangspunktet. Der danses, spilles musik og bruges instrumenter, som fanger børnene.
Legestuen ledes af Karen Tholund Strande, som er uddannet musikpædagog og har stor erfaring med børnerytmik. Alle børn i aldersgruppen er velkomne, og både de stille og de aktive kan finde deres plads. Undervejs er der en lille pause med snack og drikke.






















































