Jægersborg Boldklub inviterer piger født i 2006 til et hold, hvor der er plads til mange flere. Holdet består af glade piger, der elsker at spille fodbold, og de glæder sig til nye holdkammerater.
Træningen er individualiseret, så alle lærer noget hver gang. Målet er at blive bedre på banen og i kampene ved at træne koncentreret og med lyst til at lære. Holdet spiller udendørs hele året og træner to gange om ugen.



































































