Har du en person eller familie i din slægt, du gerne vil skrive om? Forfatter og redaktør Marie Østergaard Knudsen står for denne workshop for voksne, der sætter fokus på, hvordan man får fortalt om slægtens historier.
Workshoppen giver indblik i både faglitterære og skønlitterære virkemidler, og du lærer, hvad der kendetegner et godt sprog og hvordan en skriveproces kan tilrettelægges. Du kan skrive for familien eller for et bredere publikum, og undervejs får du også selv større indsigt i forhold i dit eget liv.



















































































