Er dit barn nysgerrig på fodbold og har lyst til et fællesskab? Så kom til en uforpligtende prøvetræning hos FA 2000 Fodbold. Det er lige meget, om din pige er nybegynder eller allerede har erfaring med fodbold, for alle er velkomne.
Holdet er for piger født i 2015, og der trænes to gange om ugen. Hos holdet er fællesskab og glæden ved fodbold i centrum, samtidig med at der er plads til fordybelse og udvikling af færdigheder. Der er mulighed for to prøvetræninger, så der er god tid til at finde ud af, om holdet passer til din pige.























































