Amager Demons inviterer til tirsdagstræning for seniorholdet, der spiller i 1. Division, landets næstbedste række. Holdet træner seriøst og sigter efter gode resultater, men der er også plads til socialt sammenhold og godt humør.
Træningen er elitepræget og fokuserer på finpudsning af tekniske færdigheder og taktisk forståelse for spillet. Nye spillere får en grundlæggende introduktion til sporten og kan deltage på lige fod i øvelserne. Der forventes også styrketræning, enten sammen med holdet eller på egen hånd.

































































