Seniorspejderne hos KFUM 3. Lyngby Gruppe er et fællesskab, hvor spejderne selv bestemmer, hvad der skal ske. Alle er med til at planlægge og afholde møderne for hinanden.
Her efterprøves grænser, og der tages chancer i ekstreme udfordringer, så man lærer sig selv og hinanden bedre at kende. Hyggen fylder også: der bliver bagt kage og drukket kaffe undervejs.
Et af de vigtigste fokuspunkter er ansvar, både for en selv og for de andre. Der arbejdes også med dagligdags og menneskelige kompetencer, ikke kun spejderfærdigheder.
























































