Silent Book Club er en bogklub uden faste bøger og uden krav om forberedelse. Tag den bog, du lige nu læser, med og køb en kop kaffe på biblioteket. Her læser man stille sammen med andre i rolige rammer.
Mødet er bygget op i faste dele: først en kvart time, hvor man falder til og fortæller, hvad man læser. Derefter ca. 45 minutters uafbrudt stille læsning, og til sidst ca. 10 minutters fri journaling. Hvis der er tid, deler man også boganbefalinger eller lærer hinanden lidt at kende.
Klubben foregår på engelsk og er åben for alle, også dem der ikke har læst noget bestemt på forhånd.




























































