Simone Tang inviterer til pre-release aften for sit kommende andet album, Jagged Lines, som udkommer i januar 2027. Aftenen er kurateret af radiovært Jesper Nyborg og byder på numre fra albummet, der bliver spillet af pladen, samt et par sange fremført live sammen med medspilleren Søren Manscher.
Simone fortæller om tilblivelsesprocessen, indspilningen og tankerne bag sangene, og om sit liv som musiker og sangskriver. Albummet kredser om svære menneskelige relationer, forelskelse og de bekymringer og håb, der følger med en uvis fremtid. Efter aftenen er der mulighed for at købe albummet på LP og CD, som de allerførste før udgivelsen. Der er også en gratis drink med i billetten.






















































