Går du hjemme på barsel og savner selskab med andre i samme situation? Barselscaféen på Hvidovre Hovedbibliotek er et åbent samlingspunkt for forældre og babyer på 0-12 måneder.
Der er legetøj og tæpper klar til de små, og de voksne kan slappe af over en kop kaffe eller te. Caféen byder også på sprogstimulerende aktiviteter og foredrag med fagfolk, der arbejder med babyer og småbørnsfamilier.











































