Julen begynder med den store Julebazar i Skovlunde Kirkecenter. Her finder du loppemarked, café og et væld af boder, og der er noget for alle aldre.
Dagen kan starte med adventsgudstjeneste i Skovlunde Kirke, hvor man tænder det første lys i adventskransen. Bagefter åbner cafeen med julemiddag, og boderne byder på alt fra lodtrækning om blomster, vin og chokolade til juledekorationer, adventskranse og håndarbejder.
- Børneklippekort med ti aktiviteter, blandt andet fiskedam, snoretræk, pebernøddeskydning og flødebollekast, samt Julemandens værksted, hvor børnene selv laver julegaver
- Skattejagt blandt boderne
- Frokost i cafeen og sandwichboden med burger, pulled pork og flæskestegssandwich
- Æbleskiver fra gløgboden og lækkerier fra Den Søde Tand
- Underholdning fra en lille scene i cafeen og luciaoptog gennem hele kirkecentret med kirkens spirekor, børnekor og børn fra FDF
Overskuddet går til at drive Skovlunde Kirkes Ungdomsgård, hvor FDF og De grønne Pigespejdere holder til, og til Folkekirkens Nødhjælp og Skovlunde Sogns Menighedspleje, som hver får 10 % af overskuddet. Julebazarens medarbejdere er alle frivillige.














































































