Har du lyst til at finde dine aner, men ikke ved, hvor du skal starte? I slægtsforskercaféen kan du få hjælp til søgning i forskellige databaser, og du kan samtidig sidde sammen med andre, der dyrker slægtsforskning.
Er du ny inden for slægtsforskning, kan du få en introduktion til søgning på nettet. Der er desuden udvalgte dage, hvor caféen kun er for deltagere, der er nye i faget.






















































