Søndagsfamilie er et gratis gymnastikforløb for både børn og forældre, hvor store og små mødes til fællesopvarmning og derefter kastes ud i vilde gymnastikbaner. Banerne udfordrer balance, mod og flere sanser.
Der er uddannede trænere med flere års erfaring, som lærer børnene bl.a. kolbøtter, vejrmøller og hop fra højder. Hvert barn mødes på sit eget niveau. De mindste kan få en forælder i hånden, mens de større børn klarer sig selv, og forældrene er med hele vejen.



















































