DrageBasketball er et tilbud til de mindste, hvor børn på 3-5 år får lov at lege og bevæge sig sammen med en voksen, enten en forælder eller bedsteforælder. Målet er, at børnene har det sjovt og får lyst til at bruge kroppen, både med og uden bold.
Træningen bygger på leg, motoriske udfordringer og grundlæggende boldfærdigheder. Den starter med velkomst, navnerunde og et kampråb, og følges af boldlege og bevægelse. Der er fri leg på stationer for dem, der har lyst til motoriske udfordringer og boldlege, og den slutter med fælles lege og highfives.















































































