STEADY er en dansevisning om at finde sit eget ståsted, også når tempoet stiger, og vejen tager nye drejninger. Showet udforsker kontrasterne mellem styrke og sårbarhed, kontrol og frihed, individualitet og fællesskab.
Det er et fælles show med mange udtryk: fra kraftfulde koreografier og rå attitude til legende bevægelser og ren danseglæde. Koreografierne er lavet af en bred gruppe, og Liberis yngste stjerner får også plads på scenen.






















































