Julekalenderen fra TV får et scenisk liv, hvor de tre nisser Frits, Hansi og Günther sendes til en gammel nissehule i Jylland nær Oluf og Gertrud Sands hus. Deres opgave er at finde nøglen til spilledåsen, som holder nissen Gammel Nok i live.
Undervejs har de Den Store Bog, der kan svare på næsten alt, og den må under ingen omstændigheder havne i den onde Nåsåers hænder. Pludselig banker en mystisk mand ved navn Benny på døren hos Oluf og Gertrud, og han har skumle planer. Der er også et gensyn med Gertruds store kasse med julepynt og mistelten.
Gordon Kennedy, Jesper Lohmann og Christian Damsgaard står på scenen i de velkendte roller.




































































