Et skateboardhold for børn og unge i alderen 8-14 år, der er begyndere eller letøvede. Holdet arrangeres af Big Heart Skateboarding, og fokus er på sjov, frihed og fællesskab omkring skateboarding.
For begyndere øves det grundlæggende: at skubbe, køre, dreje og bremse, samt at køre op og ned ad ramper. Der arbejdes også med enkle tricks som kickturns og ollie. Letøvede, der allerede kører selvstændigt og kan ollie, arbejder med obstacles, grinds, manuals, slides og flip-tricks som kickflip, og på ramperne med bl.a. drop in og early grab.















































































