TumleTon er et tilbud for børn i alderen 1-3 år, hvor de kan tumle og lege sig til bevægelse med en badmintonramme. Træningen foregår sammen med en forælder, bedsteforælder eller anden ansvarlig voksen.
Fokus er på det sjove, legende, udviklende og udfordrende. Mange motoriske elementer bliver leget ind gennem forskellige bevægelsesmønstre, hvilket er en vigtig del af barnets motoriske udvikling og et godt grundlag for mere badmintonspecifikke bevægelser senere.

































































