Yin yoga er en rolig og meditativ form for yoga, hvor stillingerne holdes i længere tid og kroppen arbejdes med i et langsomt tempo. Fokus er på at mærke kroppen og respektere dens grænser, og øvelserne foregår primært siddende eller liggende.
Timen handler om at blødgøre spændinger, øge smidigheden og finde mental ro. Den afsluttes med en afspænding, så kroppen kan falde til ro. Holdet er for alle, både nybegyndere og øvede.
















































