Café Marielyst er en åben cafe for dem, der har lyst til at møde nye mennesker i hyggelige omgivelser. Her er plads til samtaler om alt mellem himmel og jord, og der bliver både spillet brætspil og gået små ture sammen.
Der er kaffe, te og lune boller til en fornuftig pris, så det er en uformel og billig måde at være med i et lokalt fællesskab på. Arrangementet er åbent for alle.



















































































