Gentofte Skakklub inviterer til endnu en udgave af Last Sunday, en hyggelig hurtigskakturnering for børn og unge. Turneringen spilles i grupper, og de spillere, der ender i den nederste gruppe, kan blive parret efter Monrads system.
Der er pokaler til ca. hver fjerde deltager og erindringsmedaljer til alle. Kildeskovshallens Café sponsorerer kaffe hele dagen, og man må medbringe egen mad og drikke, eller købe frokost i caféen uden forudbestilling.






















































