Små hemmeligheder bliver til store overraskelser i en sanselig og kreativ vandring gennem en julekalender, hvor bag hver låge gemmer sig et nyt værk. Oplevelserne er skabt af mere end 30 kunstnere, blandt andet billedkunstnere, scenografer, arkitekter og legeeksperter.
Julevandringen er et alternativt tilbud i den travle juletid, og den er lavet til alle aldre. Man kan også kigge forbi det kreative værksted hos billedkunstner Maria Lau Krogh. Eventet arrangeres i samarbejde med Børnekulturhus Ama'r.



















































