Et motionshold, hvor du danser med til vestafrikansk dans med fokus på hele kroppen. Målet er bedre kondition, god fornemmelse for rytmer og gradvis større koordinationsevne.
Timen starter med opvarmning, der særligt fokuserer på bestemte kropsdele, og derefter lærer du grundtrin. Der er også en lille danseserie, og timen slutter med afspænding og udstrækning.
Musikken er både nyere og ældre afrikansk musik, numre med afrikansk tema og trommemusik. Holdet er åbent for alle, der har lyst til at være med.























































































