Afro Fusion er en danseklasse for dig, der elsker afrobeat og vil dykke dybere ned i grooves, bevægelser og de grundlæggende trin. Atif, der er hovedunderviser, skaber et trygt og imødekommende miljø med god energi og lyst til at lære.
Hver time kan variere meget alt efter underviserens baggrund og fortolkning. Nogle fokuserer på én stil i en periode, andre blander flere afrikanske dansestile hver gang. Man kan regne med en masse sjov og mange nye afro-trin.















































































