Afro Fusion er ikke én dansestil, men en blanding af stilarter fra hele det afrikanske kontinent. I denne time arbejder du med teknikkerne bag de grundlæggende trin fra flere afro-stilarter, bl.a. Coupé Décalé, Naija Style, Ndombolo, Afrohouse, Kuduro, Amapiano og Azonto.
Undervisningen med Nadine tager hver måned udgangspunkt i en ny stil fra kontinentet. Du får en kombination af historie, trin-for-trin-forklaringer og koreografi, så du forstår de rytmer, der udspringer fra Afrika, og ikke bare efterligner trinene. Nogle timer inddrager også elementer fra Dancehall og Hip Hop.





































































