Kurset er for dig, der allerede har taget et akvarelkursus og kender de grundlæggende teknikker og materialer. Det er ikke et begynderkursus.
Her bygger du videre på akvarelmalerienes grundteknikker. Hver gang er der et fast tema, en demonstration og en gennemgang af motiver. Du får flere og friere muligheder for at udtrykke dig med pensel og farver på det hvide papir. Læreren vejleder dig individuelt, ud fra dine behov, og giver også råd undervejs om, hvornår det kan betale sig at købe bedre materialer.
Der er også plads til hygge undervejs.














































































