Babysalmesang er en sanselig leg for dig og dit lille barn, hvor din stemme møder musik og bevægelse. Samlingen foregår i kirkerummet, hvor organisten spiller, mens I synger og leger sammen.
Det er et forløb over 8 uger, så I kan være med hver gang og følge med i de små fremskridt. Efter samlingen er der kaffe, frugt og lidt sødt til alle voksne.

















































































