Bevægelse for livet er et hold for alle, uanset kropstype og skavanker. Det passer særligt godt, hvis du sidder meget ned i hverdagen, og hvis du kender til stivhed og muskelspændinger i kroppen.
Øvelserne foregår siddende og liggende, og de kan tilpasses din krop og dagsform. Fokus er på at være til stede i kroppen, styrke og afspænde musklerne og at arbejde med åndedrættet. Der bruges også udstyr som bolde, blokke og tæpper til at løsne spændinger.
Du behøver ingen yogaerfaring. Holdet er også en god idé, hvis det er svært at fokusere, eller hvis stress gør det svært at mærke egen krop. Målet er mere styrke, smidighed og kropsbevidsthed, og en vejrtrækning du kan bruge til at berolige nervesystemet i hverdagen.















































































