Et hensyntagende motionshold i 34 grader varmt vand for dig, der har svært ved at følge et almindeligt holdtræningsforløb på land på grund af knæ-, hofte- eller rygproblemer, overvægt eller muskel- og knoglelidelser.
Underviser Katja Rasmussen udnytter vandets opdrift, så der kan laves flere og andre øvelser end normalt. Vandets egenskaber kan være med til at lindre smerter og styrke svage led og muskler, og holdets forløb er tilrettelagt, så hele kroppen bliver arbejdet igennem.
Holdet har højst 7 deltagere, så underviseren kan tage individuelle hensyn. Ved første gang skal du udfylde en erklæring, der bekræfter dit behov for hensyntagende undervisning, og uden underskrevet erklæring kan du ikke deltage.






































































