Et tegnekursus om lys og skravering, hvor du lærer at se lys og at lægge det på din egen tegning. Undervisningen veksler mellem forskellige udtryksformer og en fælles gennemgang af hver enkelt deltagers arbejde.
Kurset rummer croquis og modeltegning, opstillinger, portrætter og rumtegning. Du får lov at prøve mange materialer, fra kul og farvekridt til forskellige blyanter, tusch og sepia. Det henvender sig til både begyndere og erfarne tegnere.






































































